Red Savina chili-peber krydderi

Red Savina er en voldsomt stærk chili, som er i familie med den populære Habanero-chili. Red Savina kunne førhen pryde sig med, at være verdens officielt stærkeste chili, fra 1994 og frem til 2006, hvor den blev banket af tronen af Naga Jolokia-peberen. Red Savina ligger uden tvivl i den højde ende af Scoville skalaen, hvor den højeste uofficielle måling landede på hele 577.000 SHU. Gennemsnittet for Red Savina er dog omkring 450.000, hvilket selvfølgelig stadig er pænt højt.

I det her tilfælde har vi fundet Red Savina peberen i krydderiform, men det betyder absolut ikke at den let genkendelige smag og ikke mindst dens kraft er forsvundet, tværtimod. Den kan med fordel anvendes til at give diverse gryderetter eller retter som lasagne et pift i den rigtige retning – det er dog vigtigt at starte ud blødt, så dine gæster ikke bliver alt for overraskede, for man er ikke i tvivl om, at man her har med en af verdens stærkste chilier at gøre.

Ud over at være stærk, så er Red Savina chilien også ganske velsmagende. Den har i øvrigt været brugt som ingrediens i de peber-sprays som politiet i USA har brugt.

Den lille bøtte med det knuste Red Savina chili, indeholder 21 gram. Det anbefales at man er yderst forsigtig med peberet, både når det tilsættes til maden, men det er selvsagt heller ikke særlig behageligt at få i øjnene.

Du kan købe Red Savina Chili krydderiet her:
Red Savina Pepper

En verden af chili

Chili er de seneste år gået hen og blevet en nærmest uhyggelig populær spise her hjemme i Danmark, og det stærke chilipeber indgår i utallige madretter, slik, sovs – det er sågar muligt at få Chili Te. Her på Chilli.dk vil vi løbende skrive om alle de interessante former for chili som man kan få hænderne i – noget af det tester vi selv, andet er noget som vi bare er faldet over og som vi tænker kunne være interessant for vores læsere at vide mere om.

Chili er som bekendt et stærkt krydderi, det oprindelige ord for krydderiet stammer fra nahuatl-sproget hvor det blev stavet chilli, med to l’er, ligesom denne side. Chili starter deres liv som frø og bliver med tiden til de stærke chilifrugter som alle kender og som efterhånden kan købes overalt. Det som gør chili så stærkt, er at de indeholder et stof der hedder capsaicin.  Capsaicin er et ganske interessant stof, og det gør egentlig det at det stimulerer en række nerver i huden, tungen og i ganen som normalt reagerer på smerte og varme, hermed tror vores hjerner at vi brænder os ved at indtage stærk chili.

Styrken på en chili måles i Scoville Heat Unit (SHU), ud fra Scoville-skalaen som du måske allerede har hørt om. Hvis det er muligt for os, så vil vi prøve at angive hvor på denne skala, de forskellige ting som vi skriver om, befinder sig. På den måde kan du nemt finde ud af, om det pågældende produkt er noget for dig.

De mest almindelige former for Chili (udover de milde peberfrugter) er:

    • Habanero som er meget stærk
    • Tabasco som også er stærk, men ikke på niveau med Habanero
    • Cayenne som er kategoriseret som værende stærk til middel
    • Jalapeno kategoriseres typisk i den milde ende af chili

Fælles for alle ovenstående former for chili, er at de naturligvis indeholder det førnævnte Capsaicin-stof.

Chili kan fås som hele pebre, eller som tørrede krydderier der eksempelvis nemt kan bruges til at give diverse madretter et ekstra pift. Det er meget individuelt hvor stærkt en chili føles for forskellige mennesker, og der er en generel holdning om, at man rent faktisk godt kan vænne sig til at spise meget stærk mad, som eksempelvis chili.

Vores primære fokusområder på Chilli.dk, vil være mad, slik, chili sovs og chili frø – men hvis du falder over andre ting som du synes vi skulle skrive om, så tøv endelig ikke med at kontakte os via vores kontakt formular.